Jeg elsker Skagen om sommeren! Byen er vågnet. Solen skinner, der er glade mennesker på gaden og folk hygger sig med en is eller en kold øl.
Der sker bare noget med folk, når varmegraderne stiger - jeg er sikker på, at det er umuligt, at finde gnavne mennesker i byen i dag.
Samtidig med at sommersolen er kommet, har vi fået nye styles fra Stine Goya i butikken og de er så fine.
Stine Goya er kendt for sit ultrafeminine design og sine smukke farver. Jeg ved ikke med jer, men jeg kigger langt efter sommerkuløren og jeg synes selv, at Stine Goyas fine farver får det bedste frem i min blege hud. Og farverne bliver bare endnu bedre tilsat brune ben - gør de fleste ting egentlig ikke det?

Regitze i Stine Goya kjole2

Regitze i Stine Goya kjole1

Regitze i Stine Goya kjole3

 Smukke Regitze foran Skagen Kirke i sommerkjole fra Stine Goya til 2400 DKK og solbriller fra Re:Designed by Dixie til 179 DKK

Jeg var lige nødt til at tage et par billeder af Regitze ved Skagen Kirke. Man skulle næsten tro, at Stine Goya havde kirkens farver i tankerne, da hun designede kjolen. Den smukke silkekjole fra Stine Goya hedder Anthias og farven hedder Barragan Light - du finder kjolen her. Jeg er vild med, at kjolen kan styles på flere måder - den er oversize, men har et bindebælte, så man selv kan vælge silhuet efter humør. Jeg ville bruge den uden bælte og med flade sandaler til hverdag og med pumps, bælte og en lækker clutch i byen.  

Modellen Anthias er i øvrigt lavet i mange forskellige farver - du finder flere af dem her.